11 januar 2007

Et par nye navne i puljen

Man kan slet ikke lade være med at tænke på hvad den lille skal hedde. Indtil videre ved vi ingenting om kønnet, så der kan foreslåes navne i begge retninger indtil vi forhåbentlig kan få afsløret om det er en han eller hun, som Pernille har i maven, når vi skal til scanning igen d. 5. februar. I den forbindelse så jeg lige en artikel på Politiken.dk (her), der handlede om de mest populære drenge- og pigenavne fra foråret 2006 og fik en smule mere inspiration til navnet. "Dagmar" ligger stadig i top hos os begge hvad angår pigenavn, men jeg er også en smule lun på "Johanne" og nu, efter at have set statistikken, kom jeg i tanke om, at jeg også er ret begejstret for "Astrid". Det er vist noget med, det betyder stjerne, og det er jo ret flot. Jeg citerer lige fra Wikipedia: "Astrid, Estrid, Æstriðr or Ástríðr is a given name of North Germanic origin. It comes from Old Norse Ásfríðr (Divine Beauty), from áss (god) + fríðr (beautiful)."

Af drengenavne er jeg ret hook på "Aksel", men synes også Pernilles forslag med "Asger" er ret godt. Ellers er jeg sådan en smule blank her, selvom "Simon" jo faktisk også er et godt navn :-)

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home