Vær beredt!

Det er faktisk spejdernes motto man skal have in mente inden man kaster sig ud i at få børn. Det viser i hvert fald en artikel jeg så i Politiken i dag.

En forsker mener nemlig at have fundet ud af, at hvor man tidligere har målt, at det der giver folk den største lykke i livet er, at være sammen med sine børn, så rangerer det idag kun på højde med at gøre rent eller sende e-mails :-(

Endvidere står der, at

"Lykkeniveauet falder markant, indtil ens ældste barn kommer i skole, så stiger det lidt, for så igen at falde, når poderne når teenagealderen. Først når børnene er flyttet hjemmefra, når forældrene deres oprindelige niveau af tilfredshed."

(læs hele artiklen)

Det er jo ikke lige just yndlingskost for et par vordende forældre som os selv, men jeg møder det nu med oprejst pande. Både fordi lykke for mig ikke er noget, der på den måde kan sættes på formel eller på den måde måles men også fordi, at selvom den lille nok kan være en skarnsunge en gang imellem og det bliver hårdt at stå tidligt op, skifte ble, varme flaske, vaske børnetøj, smøre madpakke osv. osv., så er jeg ikke tvivl om, at det er det helt rigtige for mig at få børn nu.

Jeg er helt klar på at tage det sure med det søde, og er klar over at lykke ikke er en permanent tilstand, men noget der opstår glimtvis, når man oplever noget godt (i stil med dette citat: "Det er noget, som alle oplever i glimt, når der sker noget stort omkring os. En smuk solnedgang, en barnefødsel eller dyb erotisk kærlighed. Det er evnen til virkelig at være til stede i livet, mens det foregår.") Og sådan et glimt tror jeg nok kommer til mig på et tidspunkt i starten af juli måned.