Kom nu - spark for satan!

Baby har vendt ryggen til. Eller jeg tror i hvert fald, det er det, som baby har gjort, for min mave er ikke så blød, som den plejer at være. Der har været lidt rumlen i dag, men jeg mangler de daglige spark, som også kun var svage i går. Det er svært ikke at blive nervøs, men på den anden side ved jeg jo godt, at der sagtens kan gå en dag eller to uden det store tegn på liv, når jeg kun er i 23. uge (snart 24.). Men det gør mig nu alligevel nervøs, selvom jeg ved, at det ikke skal. Nok bare moderinstinktet.

Solen skinner og skal hjem fra job nu og se på barnvogn med daddy-to-be, som ellers har været hjemme og syg i dag. Godt, han har bilen til at komme til babyforretningen med, så han kan skåne sig selv til vores tore Lalandia-weekend med Ida og MP. Glæder mig!