03 maj 2007

Travlhed før St. Bededag

Der har godt nok været fart på de seneste dage. Først fødselsdag hos Simons mor i Rørvig med overnatning, så skulle vi også se på ny lejlighed med henblik på intern flytning (vi har ikke besluttet os endnu og det er svært), derpå 700 km frem og tilbage fra København til Augustenborg på Als for at se Roger Waters - vi var først hjemme kl. 03.30 om natten, og så i går var der generalforsamling i andelsboligforeningen, hvor Pernille skulle præsentere sig og forsvare sit kandidatur til bestyrelsen. Idag holder min elskede superaktive gravide kæreste så middag for 10 piger, som hun lavede mad til i går aftes til kl. 00.30, så det er med længsel at vi i morgen kan stå sent op og ikke lave noget. Det duer bare ikke at have så meget at se til, men Dagmar ser ud til at klare det fint. Hun sparker i hvert fald tit og giver udtryk for, at hun også er til stede. Hun bliver nok en energisk lille pige :-)

0 Kommentarer:

Send en kommentar

<< Home